Historien om Aktivitetscenter Hamlet.
   
 
I slutningen af 1950 tog AOF i Helsingør initiativ til de første aktiviteter for pensionister i  Helsingør. 
De første gange blev der kun holdt foredrag.  Så kom der gang i hobbyvirksomheden. 
Det næste blev en filmklub. Alle ledere var ulønnede.
Vi fik et mindre tilskud fra Arbejdernes Fællesorganisation til dækning af diverse udgifter.
 
Deltagerantallet voksede støt år for år.
I april 1964 vedtoges en ny omsorgslov, der gav mulighed for økonomisk støtte fra kommunen efter ansøgning.
Vi modtog  så i 1965 det første årlige tilskud  på Kr. 15.000.-.         
 
Takket være den store interesse fra de ældre blev tilskuddet større år for år.
Herudover supplerede vi med overskud  fra julemarkederne, hvortil der flittigt blev fremstillet fine håndarbejder m.m.        
 
I marts 1972 fremsendte klubrådet en henvendelse til Helsingør Byråd med et stort ønske om et aktivitets- og dagcenter, centralt  beliggende i Helsingør. 
Man pegede på Hotel Hamlet ved Nordhavnen.
På Hotel Hamlet ville der være plads til mange ting, såsom  fodpleje, frisør, bibliotek, cafeteria, fysioterapeut, m m.     
 
Købet af Hotel Hamlet var en realitet i 1972.
Kommunens første aktivitets- og dagcenter havde set dagens lys.
Alle var stolte og glade for de nye lokaler som skulle i brug.     
 
Kommunesammenlægningen 1970 betød endnu flere pensionister, der kunne benytte Hamlet.
I dag er der ca. 600 pensionister i alle aldre, der benytter Hamlet.
Efterlønsmodtagere er også velkomne til alle aktiviteterne.
 
Cafeteriet er åbent for alle pensionister og efterlønnere i Helsingør Kommune.
Der serveres varm middagsmad og lune retter til små penge.
 
Helsingør den 1. november 2001.
 
 
 
-o-o-0-o-o-